Greve TandlægeCenter er sammen med 40 andre tandklinikker en del af Projekt Bæredygtig Tandklinik.

 

Bæredygtighed er vigtigere end nogensinde. Ikke blot for tænderne, men også for miljøet. Tandklinikker er ikke virksomheder med et stort forbrug af ressourcer. Dog bruges der en del energi på bl.a. rengøring og sterilisation af instrumenterne. Det sker af hensyn til patienternes og de ansattes sikkerhed. Af samme årsag produceres der dagligt affald fra behandlingerne. Noget skal af hygiejnemæssige grunde bortskaffes på en speciel måde, men der er stadig en hel del, som kan genbruges eller komposteres. I øjeblikket er der stor fokus på at udskifte produkter i plast med miljøvenlige alternativer, der er biobaserede. Disse er typisk produceret af sukkerrør, planterester fra majsproduktion eller bambus.

Vi har i Greve TandlægeCenter taget udgangspunkt i FNs mål for bæredygtig udvikling. På den baggrund samt ud fra en omfattende engelsk rapport om reduktion af miljøbelastningen på tandklinikker satses der især på:

  • Mindsket brug af strøm, vand og varme
  • Anvendelse af bionedbrydelige produkter, hvor dette er muligt
  • Brug af miljøvenlige rengøringsmidler og -metoder

Projektet er igangsat af dinTANDLÆGE, der er en sammenslutning af uafhængige og privatejede tandklinikker. dinTANDLÆGE omfatter 42 klinikker fordelt over hele Danmark. Indsatsen er forankret på de enkelte klinikker gennem udnævnelsen af en lokal miljøambassadør.

dinTANDLÆGE har valgt en proaktiv tilgang til bæredygtighedsproblematikken. Det ligger i naturlig forlængelse af vores målrettede arbejde gennem mange år med at optimere kvaliteten og dygtiggøre vores personale. Med Projekt Bæredygtig Tandklinik fortsætter vi med at reducere ressourcespild. Samtidig bruger vi vores fælles styrke til at lægge pres på leverandørerne for at få flere bæredygtige produkter frem på markedet.

 

 Faktabox: dinTANDLÆGE

  • dinTANDLÆGE er en sammenslutning af uafhængige og privatejede tandklinikker
  • dinTANDLÆGE blev startet i 2004
  • dinTANDLÆGE tæller i dag 42 klinikker med ca. 350 medarbejdere
  • dinTANDLÆGE tilbyder medlemsklinikkerne assistance indenfor efteruddannelse, rekruttering, markedsføring, indkøb m.m.
  • dinTANDLÆGE giver patienten sikkerhed for, at medlemsklinikkerne er fremtidsorienterede, fagligt opdaterede og tilbyder behandling af høj kvalitet