Greve TandlægeCenter er en demensvenlig tandklinik

 

Hvorfor vide noget om demens?

I Danmark lever omkring 85.000 mennesker med en demenssygdom. Når man lever med demens har man på samme måde som alle andre behov for behandling og pleje af tænderne. Desværre mangler mange mennesker viden om demens, og der kan derfor til tider opstå små misforståelser, som kan udvikle sig til uhensigtsmæssige oplevelser – både for personen med demens og dem omkring vedkommende. Det er derfor vigtigt at skabe trygge rammer omkring tandlægebesøget, så det kan blive en god oplevelse for både personen med demens, de resterende patienter og personalet.

At være Demensven på en tandlægeklinik er kendetegnet ved, at man skærper ens opmærksomhed på, hvordan man som personale kan give en håndsrækning til mennesker med demens. Det handler om at udvise forståelse og tage udgangspunkt i den enkeltes oplevelser og se mennesket bag sygdommen.

 

Hvordan hjælper vi mennesker med demens på tandklinikken?

  • Vi tager kontakt til patienten, da det sommetider kan være svært at huske at gå til tandlægen og have et overblik over tid og datoer i kalenderen.
  • Vi byder velkommen med smil og imødekommenhed, og sørger for at patienten føler sig godt taget imod af personalet.
  • Vi tager os god tid til at forklare, hvad der sker under behandlingen.
  • Vi tager selvfølgelig pauser og hensyn, hvis urolig adfærd opstår.
  • Vi sørger for at afslutte besøget på tandklinikken på en behagelig måde ved at følge patienten ud og sige ordentligt farvel.